I galleriet hos DORTHE BENT på Den Gamle Station er der permanent salgsudstilling af både unika fade, skåle, vinduesophæng og skulpturer - og mere årstidsprægede ting til påske- og julepynt - f.eks. engle og stjerner. Derudover eksklusive glassmykker i form af armbånd og halskæder og øreringe, og der altid et udvalg af malerier i mange størrelser.
Ud over temaudstillinger til jul og påske, indgår Dorte Bent også samarbejde med andre kunstnere til særudstillinger i galleriet. Det har bl.a. været en blomsterkunstner og en glaspuster.
Hun tager imod bestillingsopgaver, små som store, det kan være alt fra overførsel af børnetegning til et fad, til større udsmykningsopgaver.